Bobler på den klassiske måde
Blanc de Blanc
Druesort: 100 % chardonnay
1 fl. kr. 195 inkl. moms
6 fl. for kr. 175 inkl. moms pr. flaske
Houlbergs vinblog, 4,5/7
"I glasset skummer vinen nærmest over af glæde … meget aggressive bobler, som lægger et hvid skum henover overfladen. Den falder dog snart til ro, bruser af og afslører lidt kvæde, abrikos, pærer og citrus med et delikat kalkagtigt flor og lidt ristet brød. Smagsmæssigt en vinen mere aromatisk og en kende mere til den søde side end forventet. Der er pærer, æbler samt lidt lemon og citron, som sikrer, at det aldrig bliver for sødt.
Det suppleres med lidt grape bitterhed og søde krydderier … meget direkte og overraskende god."
Brut
Druesort: 80 % pinot noir og 20 % chardonnay
1 fl. kr. 195 inkl. moms
6 fl. for kr. 175 inkl. moms pr. flaske
Anmeldt i Gastro, februar 2019, 4/6 stjerner
"Mousserende vin fra Bulgarien lavet efter den traditionelle metode af en italiensk modeskaber. Nu rabler det for dem, tænker du måske, og jeg var skam også spændt, da jeg stak næsen i glasset. Vinen er lavet på primært pinot noir og en femtedel chardonnay og lagret i 24 måneder, så på papiret ser det godt ud. I praksis leverer vinen også med en næse, der dufter af fersken, hø og brioche. Der er masser af syre, en delikat, tæt mousse, stor saftighed og nydelig balance. Dosagen synes at være i den høje ende af brut-skalaen, men syren bevarer balancen. Forbilledet er afgjort champagne, og om end frugten er en anelse for moden til, at jeg nok havde gættet champagne blindt, er det et særdeles delikat og seriøst glas mousserende vin af meget høj kvalitet".
(René Langdahl)
Houlbergs vinblog, 5/7
"Sammenligningen med rigtig champagne er nærliggende … både produktionen med den lange lagring, men i næsen afslører vinen allerede imponerende raceren kvalitet med en meget kompleks, lækker og imponerende aroma. Det er abrikos, pærer, lidt nødder, gæret dej, revet lemonskal og lidt mulle kælder. Det dufter bare rigtigt godt. Men det smager altså også godt, blød og cremet mousserende vin med en fin og let bitterhed, markant syre og alligevel er det en moden, tilgængelig og meget smagfuld vin. Den balancerer også fint mellem tørhed og en svag sødme, som dog øges en tak for meget med mere varme i glasset, så server den endelig koldt. Men for pokker, dette er klart bedre end mange champagner. Og så kan man samtidig frydes af prisen … det får du ikke mange vintage champagner til."
Brut Rosé
Druesort: 100 % pinot noir
1 fl. kr. 195 inkl. moms
6 fl. for kr. 175 inkl. moms pr. flaske
Houlbergs vinblog, 4,5/7
"I glasset overraskes du først af farven … den er slet ikke rosérød, men megen svag laksefarvet, nærmest som en af de blege roséer fra Provence. Der kommer godt med hvidt skum ovenpå, når du hælder den op og så breder der sig en duft af mango, banan, masser af banan, nødder, blomster og lidt bolsjesødme.
Smagen er præget af jordbær og citron. Boblerne er her pænt svage og med lidt sødme i vinen, så er den meget smagfuld, og selvom jeg jo – som bekendt – ikke er til rosévine og den måske ikke så ultraskarp og stringent, så smager den altså rigtigt godt med let bitterhed i eftersmagen.
Jeg er fortsat duperet over, at det er bulgarsk vin, for niveauet er højt, men prisen omvendt er billig for en vintage mousserende vin lavet på den rigtige champagne metode. Klart 4½ af de sitrende houlbergske fingre … og endda med pil op."
Brut zero
Druesort: 80 % pinot noir og 20 % chardonnay
1 fl. kr. 195 inkl. moms
6 fl. for kr. 175 inkl. moms pr. flaske
Houlbergs vinblog, 4,5/7
"Det er klart en vin, som folk vil lægge mærke til på bordet. Næsen byder dig på grønne æbler, hævet dej, gærede aromaer, lidt toast, muggen kælder, lidt bitterhed, mandler, lidt nødder, citrus og friske bobler, som beruser og bebruser.
I munden er det også syrlige æble, modne pærer og masser af bitterhed. Boblerne er tætte og vedvarende, der er lille fin sødme, god balance og vinen er slet ikke voldsom tør. Det er en frisk, virkelig levende vin og igen fin kvalitet til pengene."
Edoardo Miroglio Grand Reserve Brut og Brut Rosé Millésime 2006
Druesort: 100 % pinot noir (Brut) / 80 % pinot noir og 20 % chardonnay (Brut Rosé)
Vinbeskrivelse: Håndmalede unika flasker, 10 års lagring inden degorgering. Leveres i eksklusiv gaveæske som på billedet.
1 fl. kr. 695 inkl. moms
Anmeldt i Gastro, november 2019, 6/6 stjerner til kr. 695 inkl. moms pr. flaske
"Bulgarske bobler til 695 kr? Der vil de de fleste nok stå af, men hold fast, for der er tale om seriøse varer. Alt er sat ind for at lave en luksusrosé med nøje udvalgte pinot noir- og chardonnaydruer, som har lagret 10 år i flasken inden degorgering og frigivelse. Det kommer så sandelig til udtryk med noter af tørrede jordbær, roser og en dyb karakter af mørkt brød, toast og svampe. Syren er perfekt afstemt med et umiddelbart afdæmpet væsen, som giver plads til, at de mørke nuancer og den cremede tekstur får lov at komme til deres ret. Eftersmagen er lang og præcis med en let tone af røg og flint. Det er mousserende vin, der sagtens kan være med blandt Champagnes deluxecuvées, og så er prisen måske ikke længere så voldsom endda, og vil man overraske garvede champagnedrikkere til en blindsmagning, vil det overraske mig, hvis de ikke gætter på champagne her".
(Rasmus Palsgaard)
Utraditionelle bobler
Traminer
Druesort: 100 % gewürtztraminer
1 fl. kr. 195 inkl. moms
6 fl. for kr. 175 inkl. moms pr. flaske

Stemningsbillede fra Edoardo Miroglios vingård i Nova Zagora
Copyright @ All Rights Reserved